• Kroniske smerter

    Smerter kan få os i knæ, og få os til at fravælge glæden ved livet. Men sådan skal livet ikke leves.

    Jeg kan hjælpe dig med at få livet tilbage, så både du og din familie kan få en hverdag igen.

Skrue op for livet og ned for smerten

Hej mit navn er Maria Carlsen.

Kort fortalt kan jeg hjælpe dig med at forstå, hvad kronisk smerte er (langvarig smerte), og jeg kan hjælpe dig med, hvordan du begynder at leve dit liv igen.

Det lyder så simpelt, men at forstå smerte er i sig selv en form for behandling, da du i den forståelse bliver bevidst om de mentale barriere din smertehistorie bærer med sig, og at smerten bl.a. skyldes koks i maskineriet. At nå frem til de erkendelser, og give slip på egne begrænsninger er min helt store passion.

Det er mig, du ringer og mailer til. Det er også mig, som du ser på dit individuelle forløb.
Det er min store fornøjelse at kunne give dig en personlig oplevelse med positive forandringer.

Du vil mærke, at dit forløb er mit hjertebarn, og arbejdet med langvarige smerter ligger mig meget nært. Samtidig er det et forløb med kærlige spark til, at der sker forandringer i dit liv, og spark til at du kan mere end du går og tror- selvom du har ondt.  For mig personligt handler det ikke blot om at acceptere sine smerter, men også vide, at du måske kan blive smertefri. Det er en proces, og som så mange andre processer, tager det tid. Men hav tålmodighed.

Jeg brænder for at vise dig, at trods langvarige smerter, og manglende diagnoser, så er livet værd at kæmpe for, og så længe du trækker vejret, så lever du- få det meste ud af det. For din og dine nærmeste skyld.

Rygsmerter

Hos nogle bliver smerterne ved – uden at det er muligt at give en forklaring på dem. Og hos omkring hver femte skyldes smerterne en såkaldt degenerativ rygsygdom, som i nogle tilfælde kan føre til en diskusprolaps.

Læs mere…

Migræne

Den lægelige definition er kronisk migræne, hvis det varer 15 dage eller mere om måneden, samtidig med at man har migræne i mindst 8 dage per måned. Men har du haft det tæt inde på livet, så er antal dage underordnet.

Læs mere…

Piskesmæld

Piskesmæld kaldes i daglig tale også for whiplash, som er en fysisk lidelse forårsaget af skader i nakken som følge af piskesmældsbevægelse, som ofte kommer i forbindelse med en ulykke.

Læs mere…

Kort fortalt

Familiemor med mange ideer

De sidste 10 år har jeg selv døjet med smerter, så ved en masse om op og nedture, og har lært hvad det vil sige at skulle være stærk for at kunne være svag.

Det har krævet sin kamp med to små drenge. Frederik på 3 år, som er super fræk med en mening, og elsker at slå græs med sin far, og Mads på 4 ½ år, som er fuld af kærlighed og enorm passion for udelivet. Han elsker at være aktiv og fordybe sig i kreative projekter, ligesom sin mor.

Og Claus, min kære mand – som tror på mig, og som godt kan se mine kreative idéer blive til virkelighed. Han er handymanden, og ham jeg bl.a. deler livets op og nedture med.

Det er mine tre drenge, som beriger mig hver dag, og de tre som livet er værd at kæmpe for.


De bedste hilsner fra Maria

Hvad siger andre…

Tusind tak Maria. Jeg har fået nogle helt uvurderlige værktøjer til at håndtere min smerte. Jeg ville ønske jeg havde mødt dig for længe siden, så jeg og familien ikke skulle lide under mine smerter de seneste år.

Tina Sørensen

Kære Maria

Først og fremmest skal der lyde et stort tak for denne gang. Jeg er glad for, at du poppede op på min Facebook side og at jeg tog mig modet til, at kontakte dig.

Det har været en spændende proces med op- og nedture, men hvor du har været der for mig uanset. Du har givet mig et kærligt spark mod en lysere fremtid, hvor du har åbnet døren til at livet kan blive netop som jeg ønsker uanset smerter, ubehag, stress mv. og at det er mig der skal tage styringen i mit liv.

Du har givet mig redskaber til, at jeg kan arbejde videre med at blive klogere på mine værdier og dermed, hvad der er vigtigt for mig. Du har givet mig redskaber til, hvordan jeg kan leve med mine “monstre” på et acceptabelt niveau og du har lært mig, at huske at trække vejret.

Du har været tro mod det du har lovet og ikke lovet – at du ikke kan fjerne mine smerter eller trylle uanset, hvor meget både du og jeg ønsker det, men at du ved at arbejde udfra ACT kan lære mig, at acceptere.  Vi har netop arbejdet med accept af min situation – mine “smerter”, og jeg er kommet godt i gang med denne proces, hvilket jeg nok ikke havde været uden dig.  

Tak for en inspirerende rejse, som jeg glæder mig til at fortsætte med alene og sammen med dig via dine altid ærlige og gode opdateringer på Facebook.

De bedste hilsner

Pernille Wraa

Hej Maria.
Jeg vil gerne sige dig TAK for det hele, for at have hjulpet mig.
At komme hos dig hver tirsdag, har været mærkeligt, men også på en måde spændende, og jeg har lært rigtig meget. Du har lært mig at tænke anderledes og se tingene på en helt anden måde.
Du har været rigtig sød og flink at snakke med, og jeg har følt mig meget tryg og tilpas i dig selsskab Selvom at det har været træls at skulle snakke om de dumme smerter osv, så har det været rart at snakke med DIG om det
Jeg er rigtig glad for at jeg valgte at tage 5 sessioner hos dig

Pernille Sørensen

Jeg søgte hjælp fordi jeg følte en stor uro indeni. Manglende evne til og være konstruktiv i pressede situationer.
Jeg kan nu tænke mig om før jeg reagerer uhensigtsmæssigt.

Det har givet mig en større ro og måden og tænke på er mere konstruktiv.


Som coach er du meget åben og tillidsfuld og aldrig dømmende.
At det er muligt og få det bedre og det er mig der arbejder. Og du hjælper.

Min bedste anbefaling vil være at sige jeg har bestilt en tid til min datter.

--

Kære søde Maria

5 sessioner hos dig er slut og hvor er jeg taknemmelig for at jeg valgte at køre turen til Assens. Du har lært mig flere gode ting, og jeg føler virkelig jeg er blevet mere “fri” og mindre angst for bevægelse og for smerter, og så glemmer jeg mere og mere mine hvilepauser som jo nærmest var blevet en tvangshandling. Det er en helt ny fantastisk følelse som selvfølgelig også smitter af på humøret og familien og jeg føler mig mere afslappet   Tusind tak for dig Maria  , det har været det hele værd og jeg vil anbefale alle at starte et forløb hos dig.

Knus 

Dorte

Da jeg begyndte hos Maria havde jeg haft konstante smerter i over 4 år. Mit formål med forløbet var, at få smerterne, og følgerne deraf, til at fylde mindre i hverdagen. Med Marias hjælp har jeg fået nogle redskaber, der gør det lettere at rumme de udfordringer, der følger med konstante smerter, både på kort, men også på længere sigt. I forbindelse med forløbet har Maria også hjulpet mig med at finde frem til, hvad der er vigtigt for mig, i forhold til hele situationen omkring mine smerter. Fra start til slut havde jeg det rigtig godt i Marias selskab, og jeg var aldrig i tvivl om, at hun kunne, og gerne ville hjælpe, mig med at blive bedre til at håndtere mine smerter og følgerne af disse. Jeg har været igennem flere lignende forløb i forbindelse med mine smerter, men jeg har ikke på noget tidspunkt mødt en person, hvor jeg har følt, at jeg er blevet forstået og lyttet til på samme måde som med Maria.
Jeg fik det ud af forløbet jeg havde håbet på fra starten af, og mere til.

Anne-Mette Lindskrog

Og et kæmpe tak til dig kære Maria. For at have gjort mit liv med smerter til en et liv hvor der ikke mere er en guldknap. Et befriende liv, med smerter, men med en livskvalitet der er markant ændret til det bedre. Du har i den grad gjort en forskel. For hver dag der går bliver livet med smerter nemmere fordi min til gang er ændret. Og forandringsprocessen startede i dit hyggelige lokale og med din engagerede, omsorgsfulde og kompetente vejledning. En stor og evig taknemmelighed fra mig

Sofie Strandgaard

Jeg har været så heldig at have haft 4 sessioner med Maria. Jeg oplevede ret hurtig en fortrolighed og følte jeg kunne åbne op og fortælle om alt det svære, der fylder i hverdagen og ikke mindst i tankerne.
For mit vedkommende havde jeg stor gavn af, at noget af det vi snakkede om blev synliggjort/ skrevet ned på tavlen.
Blandt andet blev det jeg på sigt (faktisk med det samme!) skulle gøre mindre af, fordi det
drænende mig, skrevet i en kolonne med rødt, og det jeg skulle begynde at gøre mere af, fordi det var givende og vigtigt for mig, stod med grønt. I dag står de 2 kolonner stadig meget skarpt på nethinden. Og når jeg vakler, dukker de op og jeg er blevet bedre til at rette ind, og prøve at gøre mere af det, der for mig er værdifuldt. Så I stedet for at lade min træthed (som jo desværre er min faste følgesvend i og med at jeg har en kronisk sygdom med mange smerter) fylde og bestemme for meget, er jeg nu blevet bedre til at tage trætheden og smerterne “med mig” også gøre nogle ting alligevel.
Jeg tænker så tit på den med bussen.. Du er chauffør og det er DIG der bestemmer, hvilke passager DU vil ha med!
Jeg kan på det varmeste anbefale Maria og jeg kan kun sige at jeg ville ikke ha’ været mit forløb foruden. Det har givet mig en masse stof til eftertanke og jeg har lært meget om mig selv, som jeg tager med mig på min videre færden.

Kærlig hilsen Helle Jessen
© Copyright - Smertementor Maria Carlsen