Rygsmerter

Du har sikkert ligesom mig også på et eller andet tidspunkt i livet oplevet at få “hold i ryggen”, “lumbago” eller “hekseskud”, og ja det gør ondt. Disse smerter hører under det mange behandlere kalder for “uspecifikke rygsmerter”, idet man ikke med sikkerhed ved, hvad der er årsag til smerterne. Desuden ved man, at rygsmerter er en hyppig årsag til sygefravær.

Det er aldrig særlig behageligt at have rygsmerter eller smerter i lænden, men husk på, at det som regel ikke er farligt at have ondt i ryggen, og for det meste går det over af sig selv igen. Men ikke altid. Hos nogle bliver smerterne ved – uden at det er muligt at give en forklaring på dem. Og hos omkring hver femte skyldes smerterne en såkaldt degenerativ rygsygdom, som i nogle tilfælde kan føre til en diskusprolaps. Dog giver en diskusprolaps ikke altid smerter, hvilket i sig selv er lidt spøjst, men måske vi igen kan gøre brug af den biopsykosociale forklaringsmodel på, hvorfor nogle oplever smerte, og andre ikke gør. En diskusprolaps opstår oftest i lænden, men også halshvirvlerne og i sjældnere tilfælde kan man få en prolaps i bryst-ryghvirvlerne.

Nyeste viden peger i en retning af, at de psykologiske faktorer spiller en væsentlig rolle, også større end vi tror, og fx manglende arbejdsglæde kan give merter i lænden, og faktisk være med til at fastholde dig i smerter, hvor af den biopsykosociale model igen er et rigtig godt redskab at tale ud fra. Den siger, at smerter består af mere end blot kroppen, men involverer også de psykologiske og sociale årsager som aktive medspillere. 

Arbejdet med tankemønster og adfærd spiller også her en vigtig rolle, og ikke mindst arbejdet med angsten for bevægelse pga. smerter er super vigtigt. Det kan betyde, at nogle bliver mere isoleret, siger nej til ting man egentlig gerne vil, og samtidig kan have svært ved at sætte grænser over for andre eller sig selv.

Man kommer langt ved at skabe tryghed og god vejledning omkring smerter, stress og aktivitet kontra ro, og det er en proces som tager tid, men der kan arbejdes med det.

Andre smerter

Tilmed dig nyhedsbrevet, og få 3 gratis lydfiler med gode råd til at håndtere din smerte.

© Copyright - Smertementor Maria Carlsen